0
Your Cart
0
Your Cart

Sådan fungerer BRÖDkassen

Hvis du aldrig har handlet i en vejbod før, er konceptet måske lidt anderledes end det, du er vant til.

BRÖDkassen er min lille selvbetjente vejbod i Sabro. Det er her, du henter dine forudbestillinger, og det er også her, du finder weekendens friskbagte udvalg.

Konceptet er enkelt.

Bestil på forhånd

Hver uge åbner jeg for bestillinger af weekendens bagværk.

Du bestiller online og vælger det, du gerne vil hente.

Når weekenden kommer, ligger din ordre klar i BRÖDkassen.

Kom forbi i weekenden

Selvom du ikke har bestilt på forhånd, er du altid velkommen til at kigge forbi.

Jeg bager nemlig altid lidt ekstra.

Hvad der er på hylderne, varierer fra uge til uge. Der vil altid være surdejsbrød. De fleste weekender finder du også surdejsboller, croissanter, pains aux chocolats, cookies og brownie bites. Og så finder jeg som regel på noget mere 🙂

Det afhænger lidt af sæsonen, weekenden og hvad jeg har lyst til at bage.

En vejbod bygget på tillid

BRÖDkassen er selvbetjent.

Det betyder også, at den bygger på noget ret enkelt: tillid.

Heldigvis viser erfaringen, at det fungerer rigtig godt.

Folk passer på stedet, viser hensyn og hjælper med at få det hele til at fungere.

Det er jeg utrolig taknemmelig for.

Hvor finder jeg BRÖDkassen?

BRÖDkassen ligger på Vistoftvej 62 i Sabro, lige uden for Aarhus.

Når du bestiller, får du selvfølgelig alle de praktiske oplysninger om afhentning.

Og hvis du kommer forbi spontant en weekendmorgen, er du også meget velkommen til at kigge i boden.

Man ved aldrig helt, hvad der er kommet ud af ovnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *