Da jeg begyndte at bage med surdej, brugte jeg alt for meget energi på at gøre tingene perfekt. Hvis jeg skulle starte forfra i dag, er der især fem ting, jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig fra begyndelsen.
1. Din surdej behøver ikke være perfekt
Jeg troede længe, at en surdej enten var “god” eller “dårlig”.
Virkeligheden er mere nuanceret. En surdej kan være lidt langsom den ene dag og meget aktiv den næste. Den kan opføre sig forskelligt afhængigt af temperatur, meltype og årstid.
Hvis den bobler, dufter godt og hæver dejen, er du sandsynligvis allerede godt på vej.
2. Dejen bestemmer mere end uret
Mange opskrifter siger ting som:
“Hæv i 4 timer.”
Men de 4 timer er kun et estimat.
En dej i et varmt køkken udvikler sig hurtigere end en dej i et køligt køkken. Derfor giver det ofte mere mening at kigge på dejen end på klokken.
Det tog mig alt for lang tid at forstå.
3. Dårlige brød er en del af processen
Jeg kan stadig bage et brød, der ikke bliver helt som forventet.
Det sker.
Et fladt brød eller en lidt tæt krumme betyder ikke, at du ikke kan bage med surdej. Det betyder bare, at du er i gang med at lære.
Jeg lærte langt mere af mine fejl end af mine succeser.
4. Du behøver ikke købe alt udstyret
Når man begynder at interessere sig for surdej, er det nemt at tro, at man mangler:
- bannetons
- støbejernsgryder
- fancy snitteværktøj
- særlige glas
De fleste kan komme rigtig langt med en skål, en dejskraber og en almindelig ovn.
Udstyr kan være rart. Men det er ikke det, der gør forskellen.
5. Surdej skal passe ind i dit liv
Det vigtigste jeg har lært, er måske dette:
Du skal ikke indrette dit liv efter surdejen.
Du skal indrette surdejen efter dit liv.
Hvis du kun har tid til at bage i weekenden, så byg din rutine op omkring det. Hvis du glemmer at fodre din surdej en dag, er det sjældent verdens undergang.
De bedste bagevaner er dem, du faktisk kan holde fast i.
Og det er måske den største hemmelighed af dem alle.
